Case: Standardbreve i Magistrenes
Arbejdsløshedskasse
Projekt
Omstrukturering og omskrivning af 500 standardbreve til medlemmer af Magistrenes Arbejdsløshedskasse.
Mål
• Reducere mængden af informationer i de enkelte breve
• Sørge for et nutidigt og professionelt sprog
• Sikre den sproglige røde tråd i alle breve
• Udarbejde retningslinjer for brevskrivning i MA
• Revidere MA’s skrivepolitik.
Resultater
• Antallet af breve er reduceret med 21,7 %.
• Brevenes længde er i gennemsnit reduceret med 27,2 %.
• Lixtallet (læsbarhedsindekset) er i gennemsnit faldet fra 45,2 til 41,8, så brevene nu har en middel sværhedsgrad, der svarer til f.eks. dagblade og tidsskrifter.
• Den røde tråd i brevene er blevet sikret gennem en ny skrivepolitik og guidelines for opbygningen af det enkelte brev.
Det siger medlemmerne
• ”Jeg har faktisk tænkt på, at de breve, jeg har modtaget fra MA i denne ledighedsperiode - i forhold til da jeg som nyuddannet var under MA's vinge - har været mere konkrete i deres indhold. Det gælder breve om, hvordan man bruger sin selvbetjeningskode på MA's website og andre breve af handlingsanvisende karakter”.
• ”Det lægger op til dialog”.
• ”Overskrifter er gode, lixtallet er ikke så højt, mere læsevenligt, bl.a. fordi overskrifterne kommunikerer indholdet”.
Proces
Fase 1: Udvikling af koncept
• Bro udvikler sproglige retningslinjer for brevskrivning i MA og udarbejder tre prototyper.
• Bro afholder fokusgruppe med MA’s medlemmer for at afprøve sproglige retningslinjer og prototyper.
• MA’s ledelse godkender sproglige retningslinjer og prototyper.
Fase 2: Omstrukturering og omskrivning
2a: Bro omstrukturer og omskriver brevene ud fra 17 emneområder
• Bro og repræsentanter fra MA mødes (jurister og fagpersoner) og gennemgår brevene.
• Bro omstrukturerer og omskriver brevene.
• MA’s jurister og fagpersoner kommenterer/godkender brevene.
• Bro tilretter brevene.
• MA klargør brevene til brug.
Fase 3: Ny skrivepolitik
• Bro reviderer eksisterende skrivepolitik.
• MA’s ledelse godkender de overordnede retningslinjer i skrivepolitikken.
• Bro reviderer skrivepolitikken løbende, efterhånden som projektet skrider frem.
Fase 4: Implementering
• Bro deltager i den praktiske implementering af brevene i MA's system til dokumenthåndtering - i tæt dialog og samarbejde med MA.
Fase 5: Evaluering (efterår 2009)
• Bro evaluerer de nye breve gennem to fokusgrupper for medlemmer af MA.


